Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2025

Forbrugerprisindekset steg med 3,6 pct fra januar 2024 til januar 2025, hvilket vidner om en fortsat inflation på tværs af vare- og tjenestegrupper.

 

Stigningen skyldes primært højere priser på fødevarer og bolig, der bidrog mest til den samlede udvikling. Fødevarepriserne steg med 3,6 pct., mens boligudgifterne oplevede en markant stigning på 6,3 pct. Prisudviklingen inden for bolig skyldes særligt højere udgifter til opvarmning samt effekten af huslejestigninger, hvoraf nogle trådte i kraft i februar 2024, mens andre steg pr. 1. januar 2025. Dermed falder begge stigninger inden for samme 12-måneders periode, hvilket har forstærket den samlede prisudvikling.

 

Det er vigtigt at understrege, at forbrugerprisindekset beregnes ud fra en gennemsnitlig forbrugers udgiftsmønste, hvilket kan ses i tabel 1. Det betyder, at ikke alle forbrugere oplever prisændringerne på samme måde, da det afhænger af deres individuelle forbrug.

 

Forbrugerprisindekset er et statisk øjebliksbillede af prisniveauet pr. 1. januar og 1. juli. Prisændringer, der måtte være sket efter 1. januar 2025, er derfor ikke medtaget i denne opgørelse.

 

Figur 1. Forbrugerpriser, procentvise stigninger pr. løbende 12 måneder, januar 2021 - januar 2025

Kilde: https://bank.stat.gl/PRDPRISV

 

Halvårlig udvikling i forbrugerpriserne

I perioden juli 2024 til januar 2025 steg forbrugerprisindekset med 1,3 pct.. Denne udvikling er moderat i forhold til tidligere halvårsperioder, men den afspejler fortsat et generelt prispres i økonomien.

 

Sammenlignet med den foregående periode, januar 2024 - juli 2024, hvor prisindekset steg med 2,2 pct., er tempoet for prisstigningerne aftaget en smule. Dog med fortsatte stigninger i nøgleområder som fødevarer og bolig.

 

Figur 2. Forbrugerpriser, halvårlige ændringer i pct., januar 2021 - januar 2025

Kilde: https://bank.stat.gl/PRDPRISV

 

De enkelte varegruppers bidrag

Forbrugerprisindeksets samlede udvikling dækker over forskelle mellem varegrupper, hvor nogle bidrager mere til inflationen end andre.

 

Den største positive bidragsyder til prisstigningen i perioden januar 2024 til januar 2025 var boligudgifter, hvor især højere huslejer og stigende priser på el, vand og varme har haft en væsentlig effekt.

 

Omvendt var den største negative bidragsyder varegruppen boligudstyr og husholdningstjenester, der oplevede et prisfald på -3,1 pct.. Det betyder, at faldende priser på eksempelvis møbler, husholdningsapparater og boligtilbehør trak det samlede prisindeks en smule ned.

 

Figur 3. Vækstbidrag til forbrugerprisindekset i perioden januar 2024 til januar 2025, pct. point.

Kilde: https://bank.stat.gl/PRDPRISV

Anm: Vækstbidraget viser hvor meget undergrupperne bidrager til ændringen i forbrugerprisindekset. Dette afhænger af både prisændring og vægtning.